Bøn

”Opgaven for alle virkelige terapier og målet og kernen i alle sande trosretningers undervisning er, at føre os tilbage til oplevelsen af vores egne dybder.”  

 David Boadella

Tro

Hvorfor vil moderne mennesker beskæftige sig med bøn? Fordi vi sulter efter følelsesmæssig og sjælelig substands i en kultur, hvor vi på det materielle plan efterhånden har alt. Men indeni er vi tomme. Vores sjæleliv eksiterer på sultegrænsen. Flere og flere tummler med spørgsmål som: Er troens gave givet mig? Hvor finder jeg det sted indeni, hvor jeg kan tro på, at der er en Gud? Er tro for de særligt udvalgte? Jeg søger efter Gud i kirken, men jeg ved ikke helt, hvad jeg leder efter? Kan man være ikke-troende og alligevel længes efter kontakt med sin egen sjæl? 

Bøn

Den inderlige eller stille bøn er en kontemplativ bønstradition startet af de første klosterfædre- og mødre, der i 300 årene efter Kristi fødsel slog sig ned i bjerghuler i det nuværende Egypten og Syrien og helligede sig stilhed og bøn i ensomhed. Munke og nonner i forskellige klostertraditioner har sidenhen videreført den bønstradition. Begrebet centrerende bøn er indført i 1970’erne af den amerikanske munk, Thomas Keating. Han ønskede at tilpasse og tilbyde den kontemplative bønstradition til mennesker udenfor klostermurene som et kristent alternativ til østlige religioners meditations- og fordybelsesformer. Centrerende bøn er på den måde opstået, formet og videregivet gennem to årtusinder i den kristne kultur, side om side med de ideer, traditioner og værdier, som vores vestlige samfund og menneskesyn bygger på.

Bøn som udviklingvej

Bøn er ikke forbeholdt munke, nonner og eremitter, der lever et tilbagetrukket og asketisk liv. Tro er en grundlæggende del af den menneskelige natur, og er derfor til rådighed som en mulig udviklingsvej for alle, der ønsker en større grad af fordybelse og fylde i livet. Bøn starter i stilhed. Det er her, vi har mulighed for at lytte til det guddommelige niveau, der hele tiden er til stede. Fordybelse i bøn leder os langsomt og nænsomt i retning af vores væsens udspring. Som en blomst der springer ud og deler sin skønhed med alle, handler centrerende bøn om at finde og åbne for sine indre kvaliteter og at dele dem med andre. Centrerende bøn handler om at lade hjertet vågne i en tid, hvor vores fællesskaber og vores klode har brug for, at vi individuelt vågner op til bevidstheden om og erfaringen af, at vi alle er dele af en helhed, og at vi alle er forbundne. 

 

Jeg  følte mig hjemme i stilheden og dagligdagen med arbejde, bøn, meditation og fordybelse. Efterhånden blev jeg indført i arbejdet med den stille bønspraksis og lectio devina, som kort fortalt handler om at lære at læse biblen og andre hellige skrifter med hjertet i stedet for intellektet.