Helle Hessellund
Kropsterapi i Aarhus
Behandling af stress, angst og depression
Velkommen
Jeg er her for at hjælpe dig der er ramt af stress, angst og depression. Og dig som er særligt sensitiv.
Mit ønske i denne sammenhæng er, at være sådan en, som jeg selv gerne ville have mødt, da jeg var syg af stress og kroniske smerter. Og ikke anede, at noget af årsagen til mine udfordringer handlede om, at jeg har et særligt sensitivt nervesystem.
Psykomotorisk kropsterapi tilbyder individuel og helhedsorienteret behandling af stress, angst, depression og kroniske smerter – alt sammen symptomer på et nervesystem i alarmberedskab.
Jeg tror på, at omsorg helbreder alt.
I mine behandlingsforløb, bliver du tæppebombet med omsorg simpelthen for at vække omsorgen for dig selv – i dig selv. Du er helt sikkert toptunet i at tænke på andres behov 360 grader omkring dig, men glemmer helt at mærke dine egne. Måske har du helt glemt, at du overhovedet har behov.
Det at genfinde evnen til selvomsorg er helt fundamentalt, hvis man ønsker at helbrede stress, angst og depression og ikke bare lære at leve med symptomerne.
Generelt er symptomerne på stress ret ens fra person til person. Vejene ud af stress er derimod meget individuelle. Psykomotorisk stressbehandling tager udgangspunkt i din livssituation og det, der skal til for at du kommer fra stress og tilbage til trivsel. Længerevarende stress belaster dig fysisk og psykisk og kan føre til en lang række fysiske sygdomme og psykiske lidelser. Det er kort sagt en trussel mod dit helbred.
Når man har angst-symptomer, er det et udtryk for, at nervesystemet er overbelastet. Du har måske registreret stress-symptomer, men har ignoreret dem, fordi du af alle mulige gode grunde ikke har haft tid til eller mulighed for at gøre noget ved dem. Der er mange grader af angst lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er sikker på, at man skal dø. Hvis du oplever, at angst hæmmer din livskvalitet og forhindrer dig i at gøre de ting, du gerne vil, skal du søge hjælp.
Depression stikker ofte sit grimme ansigt frem i kølvandet på langvarig stress, sygdom, arbejdsledighed eller tab, hvor man har oplevet, at ’der ikke er noget at gøre ved det’. Håbet om, at din situation kan forandres, er slukket. Depression er den mest udbredte psykiske sygdom. Man er trist, uoplagt, energiforladt, startknappen er blevet væk, tankemylderet breder sig med negative tanker, der påvirker selvværdet og kontakten til venner og familie.
At have et særligt sensitivt nervesystem er et vilkår – ikke en diagnose. Hvis man lærer at leve med en passende grad af stimuli, giver sensitiviteten ingen problemer. Udfordringen er bare, at dette personlighedstræk endnu ikke er alment anerkendt i Danmark, så det kan både være svært at acceptere sit behov for pauser og afskærmning fra stimuli og at blive respekteret og taget alvorligt af familie, venner, arbejdsplads og uddannelsessted.
behøver den ikke at råbe.
Indisk ordsprog
Tidligere klient siger:
“Inden jeg startede i et forløb hos dig, havde jeg igennem næsten 3 år haft adskillige stresssymptomer – særligt søvnudfordringer. Så da jeg startede hos dig mødte du en træt, bekymret og opgivende kvinde, der var desperat og overbevist om, at du ville fortælle, at den eneste og bedste løsning for mig var at blive sygemeldt fra mit arbejde.
Men hurtigt reagerede min krop positivt på din behandling og de redskaber, som jeg fik fra start. Det skabte håb og tryghed.
Mine søvnudfordringer havde store følelsesmæssige konsekvenser. Jeg følte mig kronisk utilstrækkelig både i min rolle som mor, som kone og i mit arbejde. Jeg opbyggede derfor nogle uhensigtsmæssige strategier for at undgå alle de situationer, som jeg var bange for ikke at kunne leve op til med min manglende søvn.
Desværre gik det særligt udover mit sociale liv, hvor jeg var begyndt at trække og isolere mig. Derudover var det i det hele taget svært for mig at lave en aftale eller sige ja til noget i tilfælde af, at jeg ikke havde sovet og dermed ikke kunne leve op til mine egne forventninger til mig selv. Min søvn blev dermed et uhensigtsmæssigt mønster der begrænsede mig og min families liv og livskvalitet.
Men med din behandling og dine redskaber fik du hjulpet mig til at bryde dette mønster. Det betyder at jeg i dag ikke er begrænset og styret af min søvn. Jeg tør i langt højere grad at udfolde og udfordre mig selv igen. Jeg tør i bund og grund at leve igen.
Jeg har fortsat udsving i forhold til min søvn, og det vil jeg måske altid have med mit følsomme nervesystem. Men forskellen i dag er, at jeg ikke er bange for mine udsving, da jeg nu har redskaber til at håndtere dem.”
Tak Helle
– Josefine Mathiasen
Du kan læse flere anmeldser her.
Book en gratis samtale
Du er altid velkommen til at ringe til mig og blive klogere på mine behandlinger og behandlingsforløb. Jeg vil også gerne høre om de udfordringer, du står med, så jeg kan afgøre, om jeg kan hjælpe dig.
FAQ's
Hvad er en psykomotorisk terapeut?
Hvis du aldrig før er stødt på en psykomotorisk terapeut før, så får du lige den hurtige forklaring her:
Det er en bachelor-uddannelse, som man i Danmark kan tage på VIA i hhv Randers og Hillerød. Den tager 3,5 år.
Den mixer elementer fra fysioterapi-, pædagog- og ergoterapiuddannelsen samt psykologistudiet.
Psykomotoriske terapeuter arbejder med kroppen i fokus og forbindelsen mellem krop og psyke som selvstændige behandlere, som undervisere, med børn/unge/voksne med diagnoser og fysiske handicaps, på bosteder, i psykiatrien, på plejehjem.
Hvordan arbejder en psykomotorisk terapeut med kropsterapi?
Der er forskellige former for kropsterapi, og de er alle forskellige.
Det der kendetegner den psykomotoriske kropsterapi er, at det er en meget blid, langsom og nænsom behandlingsform. Både den manuelle behandling og samtalen.
Altid i tæt samarbejde med dig, og det du oplever. Behandlingen må aldrig blive for voldsom og hurtig, for det er meningen, at du på en måde skal krakelere men uden at gå i stykker.
Forstået på den måde at jeg tilstræber at hjælpe dig med at blive en bedre udgave af dig selv, så den gamle udgave som på en måde skal slippes, så den opdaterede udgave kan komme til.
Det er gamle vaner og mønstre, som føles kendte, trygge, men som giver dig symptomer på stress, angst eller depression.
Hvad er forskellen mellem en psykomotorisk terapeut og en psykolog eller psykoterapeut?
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Hvor mange behandlinger skal man have?
Godt spørgsmål! Og meget relevant.
Det er bare ikke muligt at svare på, uden at jeg har snakket med dig og haft besøg af dig i klinikken til en prøvebehandling. For det afhænger af, hvad du bakser med, hvor alvorlige dine symptomer er, hvor længe du har haft dem og din grundlæggende konstitution (helbred, overskud, energiniveau, familiære situation)
Alle mennesker er forskellige og dermed også alle behandlingsforløb. Også selvom to mennesker er udfordret af de samme symptomer på stress fx
Er denne behandlingsform noget for alle?
Psykomotorisk kropsterapi tager udgangspunkt i sammenhængen mellem krop og psyke og består af både samtale og manuel behandling.
Du skal have lyst til at få hjælp til at lande i kroppen og mærke den på en måde, du måske ikke er vant til. Og så skal du være villig til at gøre en indsats selv.
Jeg kan ikke helbrede dig. Det kan du kun selv – ved at bruge de redskaber, som jeg lærer dig. Og så skal du ønske en forandring i din livssituation.
Et behandlingsforløb er ikke wellness, selvom den manuelle behandling er meget blid og omsorgsfuld. Det er transformation af uhensigtsmæssige mønstre.
Der er ingen quick-fix – det er en proces, der måske ikke altid forløber så hurtigt, som du måske kunne ønske det.
Hvis du leder efter en behandlingsform, der er centreret omkring samtale alene, så skal du ikke vælge kropsterapi.
Hvis du er nysgerrig eller i tvivl om, hvorvidt dette er noget for dig, så book en tid til en prøvebehandling. Det er en smagsprøve, hvor du får mulighed for at mærke efter, om denne behandlingsform kunne være noget for dig.
Hvis du aldrig før er stødt på en psykomotorisk terapeut før, så får du lige den hurtige forklaring her:
Det er en bachelor-uddannelse, som man i Danmark kan tage på VIA i hhv Randers og Hillerød. Den tager 3,5 år.
Den mixer elementer fra fysioterapi-, pædagog- og ergoterapiuddannelsen samt psykologistudiet.
Psykomotoriske terapeuter arbejder med kroppen i fokus og forbindelsen mellem krop og psyke som selvstændige behandlere, som undervisere, med børn/unge/voksne med diagnoser og fysiske handicaps, på bosteder, i psykiatrien, på plejehjem.