Kropsterapi
behandlingsform, der altid er individuelt tilrettelagt
efter dine behov og ønsker.
Hvad er psykomotorisk kropsterapi?
Uddannelsen til psykomotorisk terapeut er en 3,5 årig bacheloruddannelse, der samler grene fra fysioterapeut-, ergoterapeut og pædagoguddannelserne samt psykologistudiet.
Psykomotorisk kropsterapi tager udgangspunkt i, at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Det betyder i denne sammenhæng, at man ikke kan lide af en fysisk sygdom uden at det også påvirker psyken. Og omvendt.
Psykomotorisk kropsterapi er en helheds- og ressourceorienteret behandlingsform. Det vil sige, at man i et behandlingsforløb kigger hele vejen rundt om dig i dit liv – din hverdag, dine relationer, din krop, din psyke, din måde at være i verden på, de uhensigtsmæssige mønstre, som du reproducerer. Alt sammen har betydning for din trivsel. Og vi kigger på og finder dine ressourcer, for det er dem, der skal bære dig igennem de udfordrende perioder i dit liv.
Behandlingsforløbene er individuelt tilrettelagt, for ikke to mennesker er ens. Det kan godt være, at vi har de samme symptomer, og at vores udfordringer minder om hinandens, men vejene tilbage til trivsel er meget individuelle.
Manuel behandling
En psykomotorisk behandlings-session består af både samtale og manuel behandling. Samtaledelen udgør den terapeutiske del, der refererer til psyken/følelserne. Den manuelle behandling til den motoriske/kropslige del af dig. En session varer 90 min.
Det er en meget blid, langsom, omsorgsfuld og nænsom form for kropsterapi uden pludselige ryk eller træk i kroppen. Det er små, blide stræk eller punktpres i muskulaturen, og det hele foregår i sneglefart. Alt i den manuelle behandling er designet til at få dit nervesystem til at falde til ro.
Samtale
Samtaledelen ligger som regel før den manuelle behandling. Varigheden af samtalen i en behandlings-session varierer fra person til person. Nogle har brug for at udveksle og udtrykke sig gennem samtalen – andre er mere til at mærke og føle sig selv gennem den manuelle behandling på briksen. Det er under samtalen, at vi sammen for eksempel gennemgår og bevidstgør, hvordan du egentlig er i dit liv. Hvor der er områder, der trænger til revision og opdateringer. Det kan være helt konkrete situationer i dit hverdagsliv, eller de måder du tænker om/taler til dig selv indeni.
Nervesystemet
Nervesystemet er det centrale omdrejningspunkt i den psykomotoriske kropsterapi. Hvis nervesystemet er overbelastet eller ude af balance, er det ikke muligt at finde ro. De hormoner, der udskilles i kroppen, når nervesystemet er i overhalingsbanen, bevirker helt automatisk problemer med tarmsystemet, søvn, muskelspændinger, tankemylder, følelsesudsving for at nævne nogle få. Det gør det også sværere for os at tænke konstruktivt, koncentrere os og lære nyt.
“Helle har hjulpet mig igennem et stress forløb, og det har været helt fantastisk. Hendes kombination af samtale og fysisk behandling er rigtig god. Hun hjælper med at finde årsagerne og behandler dem. Og så er hun en meget sød og forstående person, som selv har haft stress og derfor ved, hvordan det er og hvad, der skal gøres.”
-Birgit
Hvad gør man, hvis man er interesseret i at afprøve psykomotorisk kropsterapi?
1
Indledende samtale
1
Indledende samtale
Det er en god ide at ringe til mig. Under denne indledende samtale har du mulighed for at fortælle mig om de udfordringer og symptomer, du oplever, og som du ønsker at få hjælp til at gøre noget ved.
Jeg fortæller dig om behandlingsformen, og hvad du kan forvente, hvis du beslutter dig for at starte et behandlingsforløb.
Så finder vi en tid til en prøvebehandling til dig. Jeg har ikke online-booking, for jeg foretrækker
at få en stemme i røret og skabe en personlig kontakt, før vi går videre til at booke en tid.
2
Prøvebehandling
2
Prøvebehandling
Prøvebehandlingen er din mulighed for at mærke på egen krop, hvad psykomotorisk kropsterapi er. Og for at møde mig og fornemme, om der er kemi. Uden kemi mellem behandler og klient, bliver dat aldrig godt.
Jeg screener din krop under den manuelle behandling på briksen og på baggrund af den og vores samtale, danner mig et samlet overblik over, hvordan et individuelt behandlingsforløb kunne se ud for dit vedkommende, hvis du skulle ønske det.
3
Opfølgning
3
Opfølgning
Ca. en uge efter at du har været til en prøvebehandling, vil du modtage en mail fra mig, med en reminder om at give mig en tilbagemelding i forhold til, hvorvidt du er interesseret i opstart af et behandlingsforløb eller kommentarer til prøvebehandlingen. Og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er dukket flere spørgsmål op i forbindelse med prøvebehandlingen.
Hvilke behandlingsforløb passer til dig?
Er du stresset?
Stress handler ikke om, hvor stort et arbejdspres, man er udsat for, hvor mange timer man arbejder, eller hvor mange opgaver man løser. Vi har forskellige stresstærskler. Vores nervesystemer tåler forskellig mængde stresspåvirkning. Stress-symptomer er et udtryk for et overbelastet nervesystem, der trænger til en pause.
Alle kan rammes af stress, og heldigvis kommer mange også videre efter en kort sygemelding med god hjælp fra en psykolog eller stress-coach. Men det virker bare ikke for alle. Rigtig mange af mine klienter har lange psykolog- eller stresscoach forløb bag sig, og de har stadig stress-symptomer, når de kommer til mig. Her er det nødvendigt at vurdere den enkelte stressramte: Hvor længe har symptomerne stået på? Hvad er karakteren af symptomerne? Hvad er den individuelle historik? Hvor er vi henne i forhold til selvværd, evne til grænsesætning og selvomsorg?
Har du angst?
Angst er en naturlig følelse i det menneskelige følelsesregister, og det er en sund reaktion på fare. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt med flugt eller forsvar, hvis man føler sig truet.
Nogle mennesker oplever angst i forbindelse med dagligdags situationer, hvor angstreaktionen er ude af proportioner i forhold til den reelle fare. Når angsten udvikler sig på den måde, kan den udvikle sig til en sygdom, der kræver behandling.
Der er mange grader af angst – fra let nervøsitet til panikanfald, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan være hæmmende for en normal livsudfoldelse og blive årsag til, at man trækker sig fra sociale sammenhænge, og isolerer sig og føler sig ensom.
De fysiske symptomer, bekymringstankerne og den ændrede adfærd pga angsten bider hinanden i halen og kan udvikle sig til en meget uhensigtsmæssig spiral, man skal have hjælp udefra til at bryde.
Er du deprimeret?
En femtedel af alle mennesker i Danmark oplever på et eller andet tidspunkt i livet at gennemgå en periode med depression. Men kun halvdelen søger hjælp! Det er et meget skræmmende tal, når depression kan helbredes, hvis man søger hjælp tidligt i forløbet. Og det siger noget om, hvor tabubelagt psykisk sygdom desværre stadig er i vores kultur.
Stress, angst og depression er nært relaterede og mange af symptomerne er de samme. Derfor kan det være svært at diagnosticere depression. Og helt at vide hvornår de mørke tanker startede.
Har du et særligt sensitivt nervesystem?
At have et særligt sensitivt nervesystem er et vilkår – ikke en diagnose. Hvis man lærer at leve med en passende grad af stimuli, giver sensitiviteten ingen problemer. Udfordringen er bare, at trækket endnu ikke er alment anerkendt i Danmark, så det kan både være svært selv at acceptere sit behov for pauser og afskærmning fra stimuli og at blive respekteret og taget alvorligt af familie, venner, arbejdsplads og uddannelsessted.