Lyt dig til ro i kroppen og fred for tankemylder
Velkommen til min samling af lydfiler. Her finder du beroligende sessioner, der er designet til brug i hverdagen, når du har brug for at genoplade batterierne, forberede dig til meditation/ anden form for praksis eller hjælp til at falde søvn. Tag tre dybe vejrtrækninger, lad dig synke ned i stolsædet eller underlaget, du ligger på, og lad min stemme guide dig til ro i kroppen og fred for tankemylder. Når kroppen slapper af, bliver der nemlig ro i hovedet.
1. Find ro i stolen
“Stolsiddende” er en guidet kropsgennemgang, der giver dig ro i kroppen og sætter tankemylderet på pause. Sæt dig godt til rette i din ynglingsstol, fødderne i gulvet og med håndfladerne hvilende tungt på dine lår. Brug den som en hjernepause på jobbet, i tandlægestolen eller som forberedelse til meditation.
2. Den hvor man liggger ned
“Liggende” er en guidet kropsgennemgang, der giver dig ro i kroppen og sætter tankemylderet på pause. Læg dig godt til rette på gulvet på en madras eller yogamåtte med en pude under hovedet og et tæppe over dig. Brug den som en hjernepause på jobbet, som forberedelse til meditation, eller før du skal sove.
3. Find ro mens du kører bil
Denne lydfil har jeg lavet til dig, der bruger mange timer bag rettet i bilen. Hvorfor ikke forvandle det at komme fra A til B fra noget, der bare skal overstås, til en proces, hvor du skaber en dybere kontakt med dig selv? Og ja – det er meningen, at du skal lytte, lade dig guide og finde ro kroppen og mentalt mens du kører bil! Denne kropsgennemgang stjæler ikke dit nærvær ift trafikken. Tag mig i ørerne på køreturen og kom frem til din destination uden stress og med god energi.
4. Båndmeditation
I kroppen er der fem bælter eller områder, hvor stress især sætter sig: 1) Området omkring øjnene, tindingerne og den øverste del af baghovedet. 2) Kæber, tunge, læber, kraniekanten og øverste del af nakken. 3) Skulderbæltet. 4) Mellemgulvet. 5) Hofteområdet og bækkenbunden. Denne guidede kropsgennemgang tager dig igennem disse bælter og giver dig mulighed for at slippe noget af den ophobede stress, der sidder her. Du kan ligge på ryggen eller sidde, mens du lytter til den guidede kropsgennemgang.