Det er endelig lykkes mig at skabe et arbejdsliv, jeg ikke behøver at holde ferie fra. Det har været et mål, jeg har arbejdet mig støt og roligt hen imod igennem de sidste 15 år, og det har ikke været en wellness-rejse. Jeg har skullet tage svære men nødvendige beslutninger, der vendte op og ned på min tilværelse, for jeg blev syg af at arbejde. Ikke så meget på grund af de forskellige arbejdspladser, jeg har arbejdet på, men mest på grund af den måde jeg var i verden på – i mit tidligere liv, som jeg kalder det.

Jeg var pligtopfyldende, samvittighedsfuld, grundig, kontrolleret og bomstærk i en grad, der ikke var sundt. Det har jeg måttet kigge ind i og finde ud af, hvorfor mon det forholdt sig sådan. Og ikke mindst erfare hvad det gjorde ved min krop: Den var stresset, træt, presset og gjorde ondt, ondt, ondt. Og det var først, dag jeg begyndte at lytte til de symptomer, min krop tæppebombede mig med, at jeg begyndte at danse med den – tilbage til et liv i trivsel.

Jeg knokler ikke længere. Og det har taget mig mange år at aflære det, for det var en del af mit dna. Jeg var nødt til alt for tidligt, at skulle klare mig selv, hvilket indebar at skulle bære for tunge byrder ift ansvar, pligter og at stå alene med følelsesmæssige udfordringer. Det gjorde mig også meget selvhjulpen, stærk og handlekraftig – egenskaber, som jeg på den anden side sætter stor pris på. Så ingenting er hverken helt sort eller helt hvidt.

Jeg ret stolt af den rejse, jeg har taget, fordi det har krævet, at jeg undervejs har været kærligt vedholdende overfor mig selv og holdt fast i, at min trivsel og mit velbefindende er vigtigere end forbrugsgoder, pensionsopsparing, nyt tøj og dyre rejser.

Det betyder, at jeg i dag efter 15 år med stress, kroniske smerter og 3 lange sygemeldinger, er smertefri og godt og grundigt glad for mit liv. Jeg har udskiftet overhalingsbanen med et liv i turtle-speed. Og jeg kan varmt anbefale det.

Jeg har med andre ord taget min egen medicin. De enkle principper, jeg i dag anvender i mine behandlingsforløb, er gennemprøvet af mig selv – og selvfølgelig alle de mange klienter, der efterhånden har været igennem behandlingsforløb i min klinik.

Som klient er det en meget stor forskel at blive mødt af en behandler, der selv har kigget døden, håbløsheden og invalidepensionen i øjnene – i forhold til en behandler, der trækker på sin viden fra et udelukkende teoretisk niveau. Jeg har også et teoretisk fundament og sørger hele tiden for at holde mig opdateret på den  nyeste forskning indenfor mit felt. Men det er mine egne levede erfaringer, fejltrin og frustrationer, der er grundlaget i mine behandlingsforløb.

Men ud fra smerte vokser omsorgen – både for sig selv og for andre. Hvis man altså får hjælp til at transformere den. Og hvis du spørger mig, er omsorg og nærvær er det, der i virkeligheden er den største helbreder. Ikke hvor meget teori, der er proppet ind i din hjerne.

Min mand gennem 10 år er norsk og bor i Norge, så vi deler vores liv mellem to hjem i hhv Danmark og Norge. Derfor tilbringer jeg så meget tid som muligt i nærheden af de store og uendelige skove med de tusind floder i sydvest Norge. Og jeg elsker naturen der.