”Er stress en sygdom?” – bliver jeg ofte spurgt. Svaret er, at selvom man kan blive stress-sygemeldt, så betragtes stress altså ikke som en sygdom. Ikke endnu i hvert fald. Stress er heller ikke en selvstændig diagnose som f.eks. angst eller depression. Og det kan man så undre sig over i betragtning af, hvor mange penge samfundet og arbejdsgivere hvert år poster ind i de mange stress-sygemeldinger. Tallene taler for sig selv i disse to nye undersøgelser:
Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø udgav i november 2023 en undersøgelse, der viser, at stress hvert år koster de danske arbejdspladser mere end 16 milliarder kroner. Se undersøgelsen her. HK og arbejderbevægelsens fællesråd har i år (2024) offentliggjort en undersøgelse, der viser, at stress-sygemeldte og deltidssygemeldte medarbejdere koster samfundet 55 milliarder kroner om året. Se undersøgelsen her.
Og der er tre ting, jeg undrer mig over, når jeg læser disse undersøgelser:
Det er dyrt
For det første: I betragtning af, hvor mange penge samfundet og arbejdsgivere hvert år poster ind i stress-sygemeldinger, hvordan kan man så stadig holde fast i, at stress ikke er en sygdom? For ikke at tale om prisen de enkelte stressramte og deres pårørende betaler på det personlige plan.
Det er din egen skyld
For det andet: Jeg oplever, at mange føler sig stigmatiseret, når de bliver sygemeldt pga stress. De får at vide, at de skal bare lige lære at holde pauser og at sige fra, så er de tilbage i jobbet igen efter 14 dage. Og det lykkes heldigvis også for nogen, men hvad med dem, der ikke er klar til at komme tilbage efter 14 dage, 4 uger eller 4 måneder? Er de så egentlig ikke selv ude om det? For de er jo ikke syge!
Resultatet bliver ofte, at den stressramte starter for tidligt op med at arbejde igen uden at have modtaget en egentlig behandling af stress-symptomerne. Det resulterer så igen i, at rigtig mange lander ret hurtigt i stress-sygemelding nummer 2. Eller 3! Det mener jeg, at man kunne undgå, hvis stress blev betragtet som en reel sygdom.
Det må du selv finde ud af
For det tredje: Jeg oplever, at der er meget stor forskel på, hvordan stressramte bliver mødt af læger, sagsbehandlere i kommunen/på jobnet, psykologer, stress coaches og øvrigt sundhedspersonale. Den viden som forskellige fagpersoner sidder inde med ift stress og stressbehandling er lige så forskellig, som de tilbud stressramte bliver tilbudt. Nogle er virkelig gode og flere er virkelig mangelfulde.
Så læren for mange stressramte er: Du må selv finde ud af, hvad der virker, hvis du ønsker at helbrede dine stress-symptomer. Det er helt urimeligt, mener jeg, og det kunne være meget anderledes, hvis stress blev en anerkendt diagnose. Med en ensartet tilgang til stressbehandling, som virker – for alle stressramte.
Stress er både og
Grunden til dette stress-limbo handler nok om, at stress befinder sig i grænselandet mellem psyke og soma. Forstået på den måde, at symptomerne både er psykiske og fysiske. Og årsagerne ligger gemt i både arv og miljø.
Det er både og med stress – og det er bøvlet. Det er meget nemmere at forholde sig til noget, der er sort/hvidt og sygdomme, der er enten fysiske eller psykiske.
Har stresspåvirkningen stået på i lang tid, er det dog veldokumenteret, at kan det føre til alvorlig sygdom. Ubehandlet eller langvarig stress danner grobund for egentlige livsstilssygdomme som hjerte/kar-sygdomme, blodpropper, autoimmune sygdomme, nedsat fertilitet og depression. Og det kan forværre eksisterende sygdom. Se forskningsresultater her.
I den psykomotoriske kropsterapi adresserer man begge dele i et stress-behandlingsforløb. Både krop og psyke. Netop fordi det er både og med stress.
Sygdom eller ej – stress-symptomer skal tages alvorligt!
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har stress, kan du tage min stress-test her.
Hvis du ønsker at læse mere om min stressbehandling, kan du fortsætte her.
