Som regel glæder man sig jo til at holde ferie, for så er det tid til at:

• Være sammen med familien.
• Komme ned i gear.
• Slappe af og lade op.
• Få dagligdagen på afstand.
• Få kulturoplevelser.
• Nyde naturen.

Det gælder bare ikke, når man er stresset, har angst, er deprimeret eller har et særligt sensitivt nervesystem. Så gruer man sig nærmest for ferierne, for:

• De er uforudsigelige.
• De kræver planlægning, som man ikke har overskud til.
• Det forventes, at man er sammen med familien 24 timer i døgnet, men man har måske mest af alt lyst til at familien tog afsted alene, så man kunne få hjemmet for sig selv i en uge eller to – uden andre behov end sine egne at forholde sig til.
• Det med at opleve noget nyt er alt for overvældende for et nervesystem ude af balance.
• Hverdagen med de faste, kendte og trygge rutiner er klart at foretrække.
• Ferier er utrygge, fordi alle de ukendte steder og situationer er potentielle muligheder for kollaps, angstanfald og kontakt med ubærlige følelser af ikke at slå til, være uduelig, være anderledes, for sårbar, for svag, for irritabel ….. fyld selv på med flere eksempler.

Har du sparet op til ferien?

Det at holde ferie er noget, der skal spares op til, for det koster penge at holde ferie. Men man tænker måske ikke over, at det også koster energi at holde ferie. Og at man måske ikke har fået sat ind på energikontoen i samme grad som på feriekontoen, så der både er økonomisk OG energimæssigt overskud til at holde ferie.

Hvis du har prøvet at låne penge til at holde ferie for, så ved du, at det ikke er det værd at afdrage på en allerede afholdt ferie i mange måneder bagefter. Det er det samme, hvis du egentlig ikke har overskud til at holde ferie. Prisen efterfølgende kan være høj.

Skilsmissestatistikkerne fortæller, at de fleste går fra hinanden efter en ferie. Måske fordi nervesystemerne var overbelastet allerede før ferien.

Kilde til skilsmissestatistikkerne

Kend din økonomi – og undgå at overbelaste dit nervesystem

Det at lære at omgås sin energikonto, som var det en bankkonto, kræver samme vedholdende målrettethed, som det at få en sund økonomi. Og på mange måder hænger det sammen som to sider af samme sag. Ofte er det noget, der skal læres over en lidt længere proces i et behandlingsforløb. For hvis dit nervesystem allerede er i ubalance og sender dig forskellige fysiske og psykiske symptomer på, at der er noget helt galt, er det måske lidt sent at gøre noget ved det lige før feriestart.

Alligevel får du her 8 gode råd, som du kan tage med i kufferten:

Start i god tid

Din hjerne og dit nervesystem er tryghedsnarkomaner og vil helst have, at ingenting nogensinde forandres. Det føles trygt, når alt er ved det gamle og velkendte. Men som regel handler ferie om at komme væk hjemmefra og opleve nye himmelstrøg. Så det er i sig selv stressende at opsøge det ukendte. Også selvom man ikke er stressramt.

For slet ikke at snakke om alt det, der skal forberedes og tages højde for før en ferie overhovedet starter: planlægning, transport, overnatning, oplevelser, pakning. Man forsøger at være på forkant, og alligevel er det umuligt at tage højde for trafik, transit, aflysninger, sygdom.

Skal man så helt undgå at holde ferie? Nej – selvfølgelig ikke. Der er SÅ mange gode ting forbundet med det at få et break fra hverdagen, opleve nye steder og at være sammen med familien. Men det handler om at være realistisk ift sit eget overskud og så vælge en ferieform, der matcher dette.

Og dette kræver selvfølgelig, at du er i stand til at mærke dig selv, dine behov og dit energiniveau. Og ikke vælger ferieformen fra et udelukkende mentalt ståsted. Altså hvad du tror, at andre forventer eller kopierer venners/kollegers ferieform.

Så …. før du overhovedet får bestilt den ferie, så giv dig tid til at mærke efter og overveje følgende spørgsmål. Vær ærlig overfor dig selv og husk, at din familie helt sikkert hellere vil holde ferie sammen med dig, når du har overskud, end når du er helt mast, irritabel, opfarende eller lukker dig inde, fordi du slet ikke kan rumme alt det uforudsete, der unægtelig kommer til at ske på en ferie i uvante omgivelser.

• Er der overskud på din energikonto?
• Skulle vi overveje at holde hjemmeferie i år i vante omgivelser og tage på dagsture i stedet for at rejse udenlands?
• Kunne det være en ide at sende familien afsted på ferie uden dig i år?
• Måske er den ferie, du trænger til i år, ferie fra at skulle opfylde alles behov 360 grader omkring dig og tilbringe en uge alene hjemme med katten og stilheden i huset. Men kan man tillade sig det?

Feriedemokrati

Demokrati er jo noget af det sværeste at få til at fungere i virkeligheden, for alle skal høres og respekteres, og de forskellige behov kan pege i alle verdenshjørner. Er der demokrati i jeres familie, når det handler om, hvordan ferien skal se ud? Det er selvfølgelig de voksne, der tager de overordnede beslutninger om, hvor ferien skal tilbringes under hensyntagen til økonomi mm. Men når det kommer til hvordan ferien skal tilbringes, så må man lave en høringsrunde ift de forskellige behov. Sørg for at alle får en dag, hvor deres behov bliver mødt. Fx er storbyferie en stor kop te for børn og andre med sarte nervesystemer, men det er muligt at finde parker, søer, strande og kirkegårde, som tilgodeser behovet for sneglefart og tid til fordøjelse i de fleste storbyer.

• Husker du, at der også skal være plads til dine behov, når I planlægger hvad der skal ind i ferieprogrammet?

Sæt ambitionsniveauet ned

Drop forestillingen om, at ferie handler om at se og opleve så meget som overhovedet muligt på kortest mulig tid. Det at få ’noget ud af ferien’ er ikke det samme, som at proppe flest mulig seværdigheder og oplevelsesparker ind i dagsprogrammet.

Oplevelser og indtryk skal fordøjes af nervesystemet på samme måde, som føde bliver fordøjet i tarmsystemet. Og dette kan kun finde sted, når man slapper af. Så hvis der ikke indregnes tid til at fordøje ferieindtryk, mens ferien står på, ender man med et forstoppet nervesystem. Og det er det samme som stress.

Så slap af, kvinde! Er det egentlig ikke også derfor, man holder ferie?

Overvej følgende spørgsmål inden du/I planlægger den næste ferie:

• Hvorfor planlægger du ferieaktiviteter på forhånd – det er jo helt umuligt at kende den aktuelle dagsform flere måneder i forvejen?
• Stresser det dig, hvis nogen i familien keder sig?
• Føler du, at det er dit ansvar alene at alle i familien har en god ferie 24/7?
• Hvad er en god ferie for dig?

Prioritér

Prioritér benhårdt, når det handler om oplevelser. En om dagen er nok, for så er der tid til at det hele kan blive fordøjet.

Hvis den energetiske feriekonto ikke skal ende i et alt for stort overtræk, er det en god ide at økonomisere med energien undervejs. Og det gør man ved at acceptere, at der skal være tid til fordøjelse af de oplevelser og indtryk, der kommer i løbet af en feriedag. For gode oplevelser trækker på energikontoen lige som de knap så gode – og begge dele skal fordøjes lige længe.

Hvis der ikke har været tid til at fordøje sensoriske, mentale og følelsesmæssige indtryk i løbet af en feriedag, skal det hele processeres i løbet af natten. Det vil sige, at kroppen ikke får arbejdsro og dermed mulighed for at regenerere i de fysiologiske processer, der sørger for, at du kan vågne udhvilet og klar til en ny dag med ferieindtryk.

Scan dig selv og din motivation for at lægge et tæt ferieprogram:

• Handler det om, at du i virkeligheden er en smule beklemt ved tanken om at skulle være i tæt kontakt med hele familien i mange timer i træk? Det er I jo ikke vant til i hverdagen, hvor I spredes for alle vinde og måske kun kortvarigt er samlet omkring morgen- og aftensmaden.
• Er du bange for at mærke dig selv og måske finde ud af, hvor træt og slidt du faktisk er? Og undgår det ved hele tiden at sørge for at have travlt.
• Er der issues mellem dig og din partner, som I burde have taget jer af, men ’nu er det ferie, så nu skal vi bare hygge os’? Og undgår dem ved hele tiden at sørge for at have travlt.

Sneglefart

Øv dig i at sætte tempoet ned i alt, hvad du laver. Allerede nu, før ferien. Multitasking – bare drop det. Det er usundt og forhindrer nærværet i det, du laver.

Måske kender du fablen om væddeløbet mellem haren og skildpadden. Man tror selvfølgelig, at det er den hurtige hare, der vinder. Men den har galoperende ADHD og lader sig aflede af alt det spændende, den ser og taber undervejs helt målet af syne. Skildpadden, derimod, bevæger sig stille og roligt mod målstregen, mens den trækker vejret helt ned i skildpaddemaven. Fokuseret og nærværende om det, den har sat sig for. Og vinder selvfølgelig. Moralen er: nærvær bringer dig i mål.

Nærvær er kun en mulighed i det langsomme miljø. Hvis dit mål er at få slappet af i din ferie, så tænk ’Skildpadde’.

Nattøj hele dagen

På norsk er der et ord for det: Koseklær. Det betyder hyggetøj – altså tøj som man slapper af i, og som ikke strammer nogen steder.

En gylden regel i ferier er, at man for hver dag, man har været ude og ’få en på opleveren’, skal have en hel dag i hyggetøj i sommerhuset/ferielejligheden/campingvognen – i sneglefart.

10/60- reglen

Dette er en anden gylden ferieregel, der handler om, at du for hver time skal slappe af i 10 minutter. Det vil sige, at du tager dig udelukkende af dine egne behov i den periode: Gå en tur – alene. Læg dig i græsset og glo op i skyerne – alene. Tag en afslappende lydfil i ørene. Lad familien lave mad/rydde op/tage opvasken/købe ind, mens du sætter dig og trækker vejret helt ned i maven. Insistér på tid for dig selv. Og øv dig i at turde lade familien klare sig selv uden dit in-put.

Bare tæer og skovbad

Befri fødderne fra strømper og sko så meget som muligt i din ferie. Gå med bare tæer og oplev verden med fødderne. Det er for det første en dejlig sanseoplevelse. For det andet defilerer der en masse negative ioner fra jorden, sandet, græsset, vandet gennem huden og ind i din organisme.

Der er også de positive ioner, og dem bliver vi tæppebombet med, når vi er omgivet af stråling fra mobiltelefoner, computere, wi-fi og bluetooth.

Strålingen er ikke i sig selv farlig, men der skulle gerne være nogenlunde balance i regnskabet i biokemien mellem de positive og de negative ioner. Når du bader i havet, søer, floder og går med bare tæer, giver du din indre biokemi en ordentlig omgang omsorg. Og ofte er takken en følelse af lykke, velvære, tilfredshed, taknemmelighed og glæde. Så hvorfor egentlig ikke bare gøre det noget mere? Det er helt gratis.

Japanerne har forsket en hel del i skovbadning, som de kalder det. Når træerne ånder udskiller de phytonsider: Det er olier, som træerne frigiver for at beskytte sig selv mod bakterier, insekter og svampeangreb. De micropartikler indånder og bader vi i, når vi tilbringer tid i skoven, og de hjælper med at nedsætte produktionen af adrenalin og kortisol i vores indre biokemi, når vores autonome nervesystem har sat gang i en stress-respons.

Med andre ord: Bare gå en tur i skoven! Det sænker blodtrykket og styrker imunforsvaret. Og dette er også helt gratis!

Kilde til effekten af skovbadning

Men læg lige mærke til, hvordan du går, når du går tur.

• Hvordan er dit tempo? Har du travlt?
• Lægger du mærke til fuglenes lyde, vindens brusen i trækronerne, lyden af bølgerne?
• Mærker du vinden i ansigtet?
• Hvad med duftene – er der duftoplevelser på din vej?
• Stopper du op ind imellem og nyder udsigten?
• Kan du mærke din vejrtrækning?
• Er mobilen tændt?

The post Undgå et overbelastet nervesystem i din ferie | 8 gode råd appeared first on Kropsterapi Aarhus | Helle Hessellund.

Og det hele er rigtigt – der er ikke noget forkert med noget af det. Og det virker for mange. Men lige så mange står tilbage med spørgsmålet: Hvorfor har jeg stadig stress-symptomer, når jeg gør alt det, jeg får besked på? Mit bud er, at der hersker en udbredt misforståelse i den traditionelle stressbehandling, at der ikke skelnes mellem stressbehandling og stresshåndtering. Og at stressbehandling er en on-size-fits-all. Og der taber man en hel del stressramte og overlader dem til selv at finde deres vej fra stress til trivsel.

Stresshåndtering

Stresshåndtering er en uundgåelig del af et stressbehandlingsforløb. Hvis stresspåvirkningen har været kortvarig, kan en kort sygemelding og et forløb med stresshåndtering være nok til, at den stressramte kommer på benene igen. Med stresshåndtering giver man redskaber til at redesigne en hverdag for den stressramte, hvor der bliver taget højde for de pauser, som det overbelastede nervesystem har brug for, og der bliver lavet aftaler om eventuelle forandringer med arbejdspladsen i forhold til arbejdstid, arbejdsopgaver og eventuel revurdering af jobbeskrivelse. Stresshåndtering forholder sig til den del af stresspåvirkningen, der påvirker den stressramte udefra. Det er symptombehandling.

Ved længerevarende stresspåvirkning vil stresshåndtering ikke være nok til at opnå en egentlig helbredelse af stress-symptomerne. I bedste fald kan den alvorligt stressramte lære at leve med sine stress-symptomer. Som oftest bliver symptomerne bare værre. Jeg hører igen og igen fra nye klienter, at de har været igennem lange forløb med coaching eller psykoterapi, men de har stadig stress-symptomer. Stresshåndtering er en vigtig del af et stressbehandlingsforløb, men det giver bedre resultater at vente med dette til efter en periode med egentlig stressbehandling.

Stressbehandling

Stressbehandling tager udgangspunkt i kroppen og de fysiske stress-symptomer. Som det første handler det om at få beroliget et nervesystem i det røde felt. Det gør man i den psykomotoriske tilgang til stressbehandling gennem den manuelle behandling. Sideløbende lærer den stressramte, hvordan han eller hun selv kan berolige sit nervesystem.

Når der kommer en smule mere ro på nervesystemet, gives den stressramte redskaber til også at berolige tankemylderet, da det ofte er herfra at stressresponserne har sit udspring. Så det er altså ikke tilstrækkeligt udelukkende at lære at berolige nervesystemet, man har også brug for at bevidstgøre individuelt, hvad det er, der igangsætter en stressrespons og vedligeholder et nervesystem i alarmberedskab.

Herefter igangsættes en terapeutisk proces i forhold til både at bevidstgøre de følelsesmæssige mønstre og de daglige rutiner, der opretholder stresstilstanden. Stressbehandling forholder sig til den del af stresspåvirkningen, der påvirker den stressramte indefra i sig selv.

Når den stressramte gennem en periode har erfaret, hvordan det føles at have ro i både kroppen og hovedet, er det muligt for ham eller hende at tage hul på stresshåndteringsdelen af behandlingsforløbet -eller psykoeudukation, som det også kaldes i dag. Nu er det muligt at forholde sig kognitivt til de forandringer, der er brug for i den stressramtes hverdag og personlige liv. Sagt på en anden måde: At finde de individuelle årsager til stress. For nu er der lagt et kropsligt fundament af ro, hjernen er igen modtagelig for indlæring, og der er gennem behandlingsforløbet erfaret så mange mestringsoplevelser, at udsigten til et liv uden stress er til at få øje på i horisonten.

One-size-fits-all

Når nervesystemet ikke er i ro, når hjernen er i undtagelsestilstand med konstant tankemylder og kroppen er i kronisk kæmp/flugt modus, er det simpelthen en fysiologisk umulighed at sidde stille på en stol og fokusere på sin vejrtrækning. Ikke desto mindre, er det hvad mange stressramte tilbydes: Mindfullness kurser. Resultatet møder jeg ofte: En stressramt der fortæller om endnu et nederlag og endnu en erfaring af ikke at mestre selv det mest fundamentale: At trække vejret og sidde stille på en stol.

Og misforstå mig ikke: Mindfullness er et virkelig godt og veldokumenteret redskab til at holde nervesystemer i ro, og det virker for nogle. Det er bare misforstået og spild af både gode kræfter og kommunale midler at sende alle stressramte på disse kurser uden forudgående stressbehandling. Mindfullness kan have sin berettigelse sideløbende med egentlig stressbehandling eller som vedligeholdelse efter endt behandlingsforløb.

Stress-symptomer er meget ens fra person til person. Men vejene ud af stress er meget individuelle, og ikke to er ens. Derfor er det, efter min mening, en misforståelse, at der om den traditionelle stressbehandling er opstået den konsensus, at stressbehandling er lig med: psykoterapi, mindfullness og gåture. Og det virker for mange, men ikke for alle. Dem jeg møder i min klinik, er det ikke lykkes for at komme fra stress til trivsel udelukkende med den opskrift.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/ny-forskning-ja-mindfulness-kan-reducere-stress-men-det-kan-en-gaatur-i-skoven-ogsaa

Vil du vide mere?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har stress, kan du tage min test her.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan jeg arbejder med stressbehandling, kan du finde mere info her.

The post Kan stress helbredes? appeared first on Kropsterapi Aarhus | Helle Hessellund.

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø udgav i november 2023 en undersøgelse, der viser, at stress hvert år koster de danske arbejdspladser mere end 16 milliarder kroner. Se undersøgelsen her. HK og arbejderbevægelsens fællesråd har i år (2024) offentliggjort en undersøgelse, der viser, at stress-sygemeldte og deltidssygemeldte medarbejdere koster samfundet 55 milliarder kroner om året. Se undersøgelsen her.

Og der er tre ting, jeg undrer mig over, når jeg læser disse undersøgelser:

Det er dyrt

For det første: I betragtning af, hvor mange penge samfundet og arbejdsgivere hvert år poster ind i stress-sygemeldinger, hvordan kan man så stadig holde fast i, at stress ikke er en sygdom? For ikke at tale om prisen de enkelte stressramte og deres pårørende betaler på det personlige plan.

Det er din egen skyld

For det andet: Jeg oplever, at mange føler sig stigmatiseret, når de bliver sygemeldt pga stress. De får at vide, at de skal bare lige lære at holde pauser og at sige fra, så er de tilbage i jobbet igen efter 14 dage. Og det lykkes heldigvis også for nogen, men hvad med dem, der ikke er klar til at komme tilbage efter 14 dage, 4 uger eller 4 måneder? Er de så egentlig ikke selv ude om det? For de er jo ikke syge!

Resultatet bliver ofte, at den stressramte starter for tidligt op med at arbejde igen uden at have modtaget en egentlig behandling af stress-symptomerne. Det resulterer så igen i, at rigtig mange lander ret hurtigt i stress-sygemelding nummer 2. Eller 3! Det mener jeg, at man kunne undgå, hvis stress blev betragtet som en reel sygdom.

Det må du selv finde ud af

For det tredje: Jeg oplever, at der er meget stor forskel på, hvordan stressramte bliver mødt af læger, sagsbehandlere i kommunen/på jobnet, psykologer, stress coaches og øvrigt sundhedspersonale. Den viden som forskellige fagpersoner sidder inde med ift stress og stressbehandling er lige så forskellig, som de tilbud stressramte bliver tilbudt. Nogle er virkelig gode og flere er virkelig mangelfulde.

Så læren for mange stressramte er: Du må selv finde ud af, hvad der virker, hvis du ønsker at helbrede dine stress-symptomer. Det er helt urimeligt, mener jeg, og det kunne være meget anderledes, hvis stress blev en anerkendt diagnose. Med en ensartet tilgang til stressbehandling, som virker – for alle stressramte.

Stress er både og

Grunden til dette stress-limbo handler nok om, at stress befinder sig i grænselandet mellem psyke og soma. Forstået på den måde, at symptomerne både er psykiske og fysiske. Og årsagerne ligger gemt i både arv og miljø.

Det er både og med stress – og det er bøvlet. Det er meget nemmere at forholde sig til noget, der er sort/hvidt og sygdomme, der er enten fysiske eller psykiske.

Har stresspåvirkningen stået på i lang tid, er det dog veldokumenteret, at kan det føre til alvorlig sygdom. Ubehandlet eller langvarig stress danner grobund for egentlige livsstilssygdomme som hjerte/kar-sygdomme, blodpropper, autoimmune sygdomme, nedsat fertilitet og depression. Og det kan forværre eksisterende sygdom. Se forskningsresultater her.

I den psykomotoriske kropsterapi adresserer man begge dele i et stress-behandlingsforløb. Både krop og psyke. Netop fordi det er både og med stress.

Sygdom eller ej – stress-symptomer skal tages alvorligt!

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har stress, kan du tage min stress-test her.

Hvis du ønsker at læse mere om min stressbehandling, kan du fortsætte her.

The post Er stress en sygdom? appeared first on Kropsterapi Aarhus | Helle Hessellund.

Noget om rytmer

Som udgangspunkt er det helt ufarligt og almindeligt at være stresset i kortere perioder. Det er vi designet til at kunne rumme. Problemet med stress opstår, når vi er stressede hele tiden. Når vi ikke får slappet af efter en stresset periode. Det kan organismen ikke holde til, og nervesystemet og hjernen belastes.

Denne vekslen mellem opspænding og afspænding ligger indlejret i vores dna. Fysiologisk set er vi fundamentalt summen af mange forskellige rytmer i mange forskellige systemer i organismen, der skifter mellem udvidelse og afspænding. Fx åndedrættet med indånding (udvidelse) og udånding (afslappelse). Og hjertet som skifter mellem at trække sig sammen og slappe af, når det pulserer iltet blod rundt i organismen. I vores ydre liv skifter vi mellem at præstere/være på og at slappe af. At have en aktiv hverdag og at sove/regenerere/slappe om natten.

Kroppens signaler

Hvis vi forstår at lytte til kroppens signaler, så fortæller den os, hvornår det er tid til at hvile og give den lov til at fordøje og regenerere. Kroppen søger altid homøostase eller ligevægt. Problemet er, at mange af os har glemt at lytte til kroppens visdom, så vi hører ikke, når den råber ‘STOP’! Vi fortsætter ufortrødent og knokler igennem, fordi der er så mange mål, vi gerne vil opnå, eller så mange behov rundt omkring os, som vi kan føle os forpligtede til at opfylde.

Hvis knokleriet og belastningen står på over lang tid, og man glemmer at lytte til kroppens behov for tid til regeneration, slår nervesystemet fra af sig selv som et overbelastet relæ. Så er det, man pludselig finder sig selv siddende hos lægen og spørger: Hvad er der i vejen med mig? Hvad skete der? Hvorfor er jeg altid træt? Hvorfor kan jeg ikke koncentrere mig? Hvorfor kan jeg ikke sove? Osv.

Stress handler ikke om, hvor stort et arbejdspres, man er udsat for, hvor mange timer man arbejder, eller hvor mange opgaver man løser. Vi har forskellige stresstærskler. Vores nervesystemer tåler forskellig mængde stresspåvirkning.

Hvem får stress?

Alle kan rammes af stres. Mennesker fra alle samfundslag og brancher rammes af stress.

For nogle mennesker er det at arbejde på intensivafdelingen på et sygehus det perfekte job. Der er fart på hele tiden, ikke to dage er ens, man er intenst på og redder menneskeliv hver dag. Andre bukker under for det høje tempo og al den menneskelige lidelse, man også bliver eksponeret for i løbet af en hverdag på den arbejdsplads.

Nogle ledige i dagpengesystemet kan opfatte den midlertidige pause fra arbejdsmarkedet som et velkomment hvil. Andre oplever det som voldsomt stressende: Pres fra Jobcenter og A-Kasse med tvungne jobansøgninger, deltagelse i samtaler, udredninger, kurser, en hårdt presset økonomi og fornemmelsen af, at andre tror, at man ikke vil arbejde.

Om du bliver ramt af stress afhænger helt af, hvem du er, hvordan du er skruet sammen, og hvad du bærer med i bagagen fra din opvækst. Se her i en undersøgelse fra Gallup fra 2023, hvem der rammes.

Stress er et udtryk for et overbelastet nervesystem, der trænger til pause. Stress er en belastningstilstand, der opstår, når vi oplever, at de ressourcer, vi har adgang til i os selv ikke rækker til at imødekomme de krav, der stilles til os i vores omgivelser, eller som vi stiller til os selv. Stress-symptomer kan være både fysiske og psykiske.

Hvorfor får man stress?

Som forælder ved man godt, at ens børn sjældent gør, som man siger, men at de altid kopierer os i alt, hvad vi gør. På godt og ondt. Og det er faktisk her, at årsagen til stress ligger.

Vi har kopieret vores forældre i den måde de forholder sig til og tilgår livet på. Vi gør det helt ubevidst, og alle gør det. Alle de observationer og erfaringer danner lidt efter lidt en slags indre kort, som vi navigerer i livet efter. Fordi det foregår ubevidst, forholder vi os ikke til, hvorvidt denne livslæring er konstruktiv eller ej. Vi overtager bare kortlægningen fra vores forældre, ligesom de overtog den efter deres. I en kristen terminologi er det, hvad man kalder for arvesynden.

I hvert fald når det handler om de uhensigtsmæssige mønstre, som kan gå i arv fra den ene generation til den næste. Det er fx når vi oplever, at vores far eller mor altid er der for andre og aldrig tager sig af egne behov. Eller når de, i stedet for at udtrykke egne behov, skyder skylden for alting på andre. Eller har en kronisk negativ og/eller frygtbaseret tilgang til livet. Osv. 

Slip fri

Det bliver vores navigationsudstyr eller de briller, som vi bruger og oplever verden igennem på vores vej gennem livet. Det indeholder vores overbevisninger om os selv, om andre mennesker og om, hvordan verden er skruet sammen. Denne rygsæk af ubevidst arvegods har brug for at se dagens lys og blive bevidstgjort, hvis man ønsker at helbrede sin stress.  

Derfor handler den psykiske eller terapeutiske del af et stressbehandlingsforløb om at ændre disse gamle leveregler og overbevisninger. De behøver ikke længere at spænde ben for dig og bruge af din energi og dit overskud. At blive helt fri af stress handler bl.a. om at få hjælp til at rydde op i det gamle arvegods i rygsækken. Beholde de konstruktive værdier og slippe det, der hæmmer din livsudfoldelse. Og en vigtig pointe: At de uhensigtsmæssige mønstre stopper med dig, så de ikke går videre i arv til dine børn. 

Vil du vide mere?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har stress-symptomer, kan du tage min stress-test her.

Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg arbejder med stressbehandling, så kan du læse mere her.

The post Hvad er stress? appeared first on Kropsterapi Aarhus | Helle Hessellund.