Hvad er stress?

Stress er et samspil mellem ydre faktorer og den indre følelsesmæssige baggage, vi hver især bærer med os.

Helle Hessellund

Hvad er stress? Jeg bliver ofte spurgt, så her får du min (korte) udlægning af hvad stress er, og hvorfor det opstår?

Noget om rytmer

Som udgangspunkt er det helt ufarligt og almindeligt at være stresset i kortere perioder. Det er vi designet til at kunne rumme. Problemet med stress opstår, når vi er stressede hele tiden. Når vi ikke får slappet af efter en stresset periode. Det kan organismen ikke holde til, og nervesystemet og hjernen belastes.

Denne vekslen mellem opspænding og afspænding ligger indlejret i vores dna. Fysiologisk set er vi fundamentalt summen af mange forskellige rytmer i mange forskellige systemer i organismen, der skifter mellem udvidelse og afspænding. Fx åndedrættet med indånding (udvidelse) og udånding (afslappelse). Og hjertet som skifter mellem at trække sig sammen og slappe af, når det pulserer iltet blod rundt i organismen. I vores ydre liv skifter vi mellem at præstere/være på og at slappe af. At have en aktiv hverdag og at sove/regenerere/slappe om natten.

Kroppens signaler

Hvis vi forstår at lytte til kroppens signaler, så fortæller den os, hvornår det er tid til at hvile og give den lov til at fordøje og regenerere. Kroppen søger altid homøostase eller ligevægt. Problemet er, at mange af os har glemt at lytte til kroppens visdom, så vi hører ikke, når den råber ‘STOP’! Vi fortsætter ufortrødent og knokler igennem, fordi der er så mange mål, vi gerne vil opnå, eller så mange behov rundt omkring os, som vi kan føle os forpligtede til at opfylde.

Hvis knokleriet og belastningen står på over lang tid, og man glemmer at lytte til kroppens behov for tid til regeneration, slår nervesystemet fra af sig selv som et overbelastet relæ. Så er det, man pludselig finder sig selv siddende hos lægen og spørger: Hvad er der i vejen med mig? Hvad skete der? Hvorfor er jeg altid træt? Hvorfor kan jeg ikke koncentrere mig? Hvorfor kan jeg ikke sove? Osv.

Stress handler ikke om, hvor stort et arbejdspres, man er udsat for, hvor mange timer man arbejder, eller hvor mange opgaver man løser. Vi har forskellige stresstærskler. Vores nervesystemer tåler forskellig mængde stresspåvirkning.

Hvem får stress?

Alle kan rammes af stres. Mennesker fra alle samfundslag og brancher rammes af stress.

For nogle mennesker er det at arbejde på intensivafdelingen på et sygehus det perfekte job. Der er fart på hele tiden, ikke to dage er ens, man er intenst på og redder menneskeliv hver dag. Andre bukker under for det høje tempo og al den menneskelige lidelse, man også bliver eksponeret for i løbet af en hverdag på den arbejdsplads.

Nogle ledige i dagpengesystemet kan opfatte den midlertidige pause fra arbejdsmarkedet som et velkomment hvil. Andre oplever det som voldsomt stressende: Pres fra Jobcenter og A-Kasse med tvungne jobansøgninger, deltagelse i samtaler, udredninger, kurser, en hårdt presset økonomi og fornemmelsen af, at andre tror, at man ikke vil arbejde.

Om du bliver ramt af stress afhænger helt af, hvem du er, hvordan du er skruet sammen, og hvad du bærer med i bagagen fra din opvækst. Se her i en undersøgelse fra Gallup fra 2023, hvem der rammes.

Stress er et udtryk for et overbelastet nervesystem, der trænger til pause. Stress er en belastningstilstand, der opstår, når vi oplever, at de ressourcer, vi har adgang til i os selv ikke rækker til at imødekomme de krav, der stilles til os i vores omgivelser, eller som vi stiller til os selv. Stress-symptomer kan være både fysiske og psykiske.

Hvorfor får man stress?

Som forælder ved man godt, at ens børn sjældent gør, som man siger, men at de altid kopierer os i alt, hvad vi gør. På godt og ondt. Og det er faktisk her, at årsagen til stress ligger.

Vi har kopieret vores forældre i den måde de forholder sig til og tilgår livet på. Vi gør det helt ubevidst, og alle gør det. Alle de observationer og erfaringer danner lidt efter lidt en slags indre kort, som vi navigerer i livet efter. Fordi det foregår ubevidst, forholder vi os ikke til, hvorvidt denne livslæring er konstruktiv eller ej. Vi overtager bare kortlægningen fra vores forældre, ligesom de overtog den efter deres. I en kristen terminologi er det, hvad man kalder for arvesynden.

I hvert fald når det handler om de uhensigtsmæssige mønstre, som kan gå i arv fra den ene generation til den næste. Det er fx når vi oplever, at vores far eller mor altid er der for andre og aldrig tager sig af egne behov. Eller når de, i stedet for at udtrykke egne behov, skyder skylden for alting på andre. Eller har en kronisk negativ og/eller frygtbaseret tilgang til livet. Osv.

Slip fri

Det bliver vores navigationsudstyr eller de briller, som vi bruger og oplever verden igennem på vores vej gennem livet. Det indeholder vores overbevisninger om os selv, om andre mennesker og om, hvordan verden er skruet sammen. Denne rygsæk af ubevidst arvegods har brug for at se dagens lys og blive bevidstgjort, hvis man ønsker at helbrede sin stress.

Derfor handler den psykiske eller terapeutiske del af et stressbehandlingsforløb om at ændre disse gamle leveregler og overbevisninger. De behøver ikke længere at spænde ben for dig og bruge af din energi og dit overskud. At blive helt fri af stress handler bl.a. om at få hjælp til at rydde op i det gamle arvegods i rygsækken. Beholde de konstruktive værdier og slippe det, der hæmmer din livsudfoldelse. Og en vigtig pointe: At de uhensigtsmæssige mønstre stopper med dig, så de ikke går videre i arv til dine børn.