Kan stress helbredes? Det er et godt spørgsmål, som selvfølgelig strejfer alle stressramte ind imellem. Bliver jeg nogensinde mig selv igen? Skal jeg leve med disse symptomer resten af mit liv? Og så gør man alt det, man får besked på hos lægen, psykologen eller stress-coachen: Går lange ture, dyrker yoga, snakker om og analyserer sin barndom og forsøger ‘at gøre noget godt’ for sig selv – uden helt at vide, hvad det egentlig betyder.
Og det hele er rigtigt – der er ikke noget forkert med noget af det. Og det virker for mange. Men lige så mange står tilbage med spørgsmålet: Hvorfor har jeg stadig stress-symptomer, når jeg gør alt det, jeg får besked på? Mit bud er, at der hersker en udbredt misforståelse i den traditionelle stressbehandling, at der ikke skelnes mellem stressbehandling og stresshåndtering. Og at stressbehandling er en on-size-fits-all. Og der taber man en hel del stressramte og overlader dem til selv at finde deres vej fra stress til trivsel.
Stresshåndtering
Stresshåndtering er en uundgåelig del af et stressbehandlingsforløb. Hvis stresspåvirkningen har været kortvarig, kan en kort sygemelding og et forløb med stresshåndtering være nok til, at den stressramte kommer på benene igen. Med stresshåndtering giver man redskaber til at redesigne en hverdag for den stressramte, hvor der bliver taget højde for de pauser, som det overbelastede nervesystem har brug for, og der bliver lavet aftaler om eventuelle forandringer med arbejdspladsen i forhold til arbejdstid, arbejdsopgaver og eventuel revurdering af jobbeskrivelse. Stresshåndtering forholder sig til den del af stresspåvirkningen, der påvirker den stressramte udefra. Det er symptombehandling.
Ved længerevarende stresspåvirkning vil stresshåndtering ikke være nok til at opnå en egentlig helbredelse af stress-symptomerne. I bedste fald kan den alvorligt stressramte lære at leve med sine stress-symptomer. Som oftest bliver symptomerne bare værre. Jeg hører igen og igen fra nye klienter, at de har været igennem lange forløb med coaching eller psykoterapi, men de har stadig stress-symptomer. Stresshåndtering er en vigtig del af et stressbehandlingsforløb, men det giver bedre resultater at vente med dette til efter en periode med egentlig stressbehandling.
Stressbehandling
Stressbehandling tager udgangspunkt i kroppen og de fysiske stress-symptomer. Som det første handler det om at få beroliget et nervesystem i det røde felt. Det gør man i den psykomotoriske tilgang til stressbehandling gennem den manuelle behandling. Sideløbende lærer den stressramte, hvordan han eller hun selv kan berolige sit nervesystem.
Når der kommer en smule mere ro på nervesystemet, gives den stressramte redskaber til også at berolige tankemylderet, da det ofte er herfra at stressresponserne har sit udspring. Så det er altså ikke tilstrækkeligt udelukkende at lære at berolige nervesystemet, man har også brug for at bevidstgøre individuelt, hvad det er, der igangsætter en stressrespons og vedligeholder et nervesystem i alarmberedskab.
Herefter igangsættes en terapeutisk proces i forhold til både at bevidstgøre de følelsesmæssige mønstre og de daglige rutiner, der opretholder stresstilstanden. Stressbehandling forholder sig til den del af stresspåvirkningen, der påvirker den stressramte indefra i sig selv.
Når den stressramte gennem en periode har erfaret, hvordan det føles at have ro i både kroppen og hovedet, er det muligt for ham eller hende at tage hul på stresshåndteringsdelen af behandlingsforløbet -eller psykoeudukation, som det også kaldes i dag. Nu er det muligt at forholde sig kognitivt til de forandringer, der er brug for i den stressramtes hverdag og personlige liv. Sagt på en anden måde: At finde de individuelle årsager til stress. For nu er der lagt et kropsligt fundament af ro, hjernen er igen modtagelig for indlæring, og der er gennem behandlingsforløbet erfaret så mange mestringsoplevelser, at udsigten til et liv uden stress er til at få øje på i horisonten.
One-size-fits-all
Når nervesystemet ikke er i ro, når hjernen er i undtagelsestilstand med konstant tankemylder og kroppen er i kronisk kæmp/flugt modus, er det simpelthen en fysiologisk umulighed at sidde stille på en stol og fokusere på sin vejrtrækning. Ikke desto mindre, er det hvad mange stressramte tilbydes: Mindfullness kurser. Resultatet møder jeg ofte: En stressramt der fortæller om endnu et nederlag og endnu en erfaring af ikke at mestre selv det mest fundamentale: At trække vejret og sidde stille på en stol.
Og misforstå mig ikke: Mindfullness er et virkelig godt og veldokumenteret redskab til at holde nervesystemer i ro, og det virker for nogle. Det er bare misforstået og spild af både gode kræfter og kommunale midler at sende alle stressramte på disse kurser uden forudgående stressbehandling. Mindfullness kan have sin berettigelse sideløbende med egentlig stressbehandling eller som vedligeholdelse efter endt behandlingsforløb.
Stress-symptomer er meget ens fra person til person. Men vejene ud af stress er meget individuelle, og ikke to er ens. Derfor er det, efter min mening, en misforståelse, at der om den traditionelle stressbehandling er opstået den konsensus, at stressbehandling er lig med: psykoterapi, mindfullness og gåture. Og det virker for mange, men ikke for alle. Dem jeg møder i min klinik, er det ikke lykkes for at komme fra stress til trivsel udelukkende med den opskrift.
Vil du vide mere?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har stress, kan du tage min test her.
Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan jeg arbejder med stressbehandling, kan du finde mere info her.
